Vi starter som planlagt med at gennemgå måltidets historiske udvikling fra 1400- tallet og frem til idag. Traditioner, råvarer og teknikker, samt hvilke politiske tilstande der herskede i Europa, samt denne indvirkning på madens karaktér.
I får 2 lektioner til dette.
Derefter starter I på nedenstående opgave.
Opgave kok3 1201
I skal 2 og 2 gå sammen om at besvare én af følgende tildelte 7 opgaver.
I får 2 lektioner i dag fredag, hele weekenden og 2 lektioner mandag morgen til arbejdet.
Undertegnede er til stede, og kan mod et mindre beløb godt fravristes lidt viden omkring emnerne, hvorefter I garanteret står væsentligt mere forvirrede tilbage…! (Som altid).
Fremlægningerne skulle tilsammen gerne give et billede af vinens (og øllets) verden.
Desuden er både en repetition af gammel lærdom og opstart på en uge med forhåbentligt gode mad-, vin-, øl- og sensorikoplevelser.
1.
a. Kort historisk rids af vinens indmarch i menneskets udvikling.
b. Mousserende vine.(Hvor, hvordan, hvornår, hvem?)
2.
a. Klimatiske betingelser for vindyrkning.
b. Røde vine.(Hvor, hvordan, hvornår, hvem?)
3.
a. Jordbundens betydning for vinens karaktér.
b. Hvide vine. (Hvor, hvordan, hvornår, hvem?)
4.
a. Arbejdet i marken.(Druesorter, tæthed, beskæring, opbinding, høst.)
b. Rosé. (Hvor, hvordan, hvornår, hvem?)
5.
a. I vineriet. (Presning, gæring, malolaktisk gæring, tilsætningsstoffer, assamblage, lagring med eller uden fade).
b. Søde hvidvine. (Hvor, hvordan, hvornår, hvem?)
6.
a. Druesorter. (Lav et kort rids over de mest kendte og hvilken type vine de skaber)
b. Hedvine. Tag udgangspunkt i Portvine. (Hvor, hvordan, hvornår, hvem?)
7.
a. Ølfremstilling. Beskriv ingredienserne, processen og typer af øl.
b. Lav et kort rids af Carlsbergs historie, fra ambitiøst lokalbryg, til verdens 4. største bryggeri.
Fremlægges mandag kl. 10:00 – 12:00 hvorefter Børge Klamer fra Frederiksborg vin kommer og holder foredrag omkring vinfremstilling i kongeriget Danmark.
Bon courage Claus
Ingen kommentarer:
Send en kommentar